FREDERIKSBERG: Fojetta

Her er langt mere end blot en halv karaffel husvin som navnet Fojetta henviser til. Her er fremragende vine til meget rimelige priser, få men knivskarpe retter, der favner bredt med en god grøn side, og så er her et personale, der forstår at få os til at føle os særdeles velkomne. Et lille uprætentiøst sted, vi sidder jo nærmest i vindueskarmen, men mad og vin går vi ikke på kompromis med.

Cime di rapa er en overset grøntsag, men romerne elsker den, og vi får den let sauteret med ansjoser på toppen. Skønt miks af den letbitre kålplante og den salte umamigivende ansjos. Og det fortsætter, da vi serveres en fyldt kogt romersk artiskok med lange velsmagende stilke. Fantastisk tidselplante som vi også spiser alt for lidt af herhjemme.

Det, der gør det romerske køkken så unikt, er dets evne til at vride smag ud af, eller måske snarere ind i, hver eneste lille ingrediens. Auberginer, der i sig selv mest smager af vat, kommer her i tykke skiver med bid og masser af syre. Gennemvædet med god olivenolie, hvidløg og masser af citron. Sådan får selv den fattige bonde følelsen af et kongeligt måltid. Og naturligvis bruger man også alt på dyret, hvis man har et sådant, så denne aften kan vi få både tunge og hale fra oksen. Tungen kommer som et stykke, der er paneret og friteret, med en pikant salsa verde og flankeret af en klassiker: suppli ai telefono, der som det eneste denne aften ikke helt vækker begejstring. Det er gode gedigne retter, så vi nøjes med at dele en pastaret. Også den vækker stor jubel. Pasta med kikærter og guanciale (saltet kæbesnitte) er en elaborering af de ostecremede klassikere som cacio e pepe og carbonara, men på magisk vis lidt lettere i indtrykket trods rundhåndet sovs.

Vi stiller vores smilende vært en opgave om en let rødvin, og han præsenterer os for intet mindre end tre forskellige, der alle frister. Han er endda gået til nabolandet Frankrig, i Savoire, for at finde en passende let vin i Les Montagnes Rousses til en meget anstændig pris i forhold til butiksprisen.

Vi lukker aftenen med en delt panna cotta, hvis forfriskende citrus top med knas sidder lige i øjet, men som savner både vanilje og sødme i den ellers perfekte konsistens. Dette er bestemt en cykeltur i kulde og blæst ud af Borups Alle værd i toppen af meget god klasse.